Vejledning til TV server til forsyninger
Indhold
Adgang til TV-inspektioner og data i TV-server (EnviDocs TV)
Søgefunktion
Brug af TV-server
Kortfunktion
Adgang til TV-inspektioner og data i TV-server (EnviDocs TV)
TV-server (EnviDocs TV) tilgås fra denne webside: http://portal.enviweb.dk.
Først logges ind med tildelte brugernavn og adgangskode.
I rullegardinet i øverste højre hjørne vælges ”EnviDocs TV v2”.
Herefter klikkes på ”Projekter” (menuen kommer frem ved at køre musen helt ud til venstre).
Den efterfølgende side er delt ind i to vinduer – øverst ses alle projekterne (med nummer og sagsnavn) og nederst ses en liste med opgaver tilknyttet det enkelte projekt. TV-entreprenøren opretter og udfylder de forskellige felter ud fra den opgavebestilling de har modtaget, og her angiver de en opgaveansvarlig, som vil få en advisering, når der afleveres data til projektopgaven.
Søgefunktion
Det er muligt at lave søgninger i alle projekterne på en masse forskellige parametre. Søgefunktionen åbnes ved klik på tragten, og specielt feltet ”filnavn” er godt til fremsøgning hvis eksempelvis et brøndnummer kendes.
Brug af TV-server
TV-server består af fem forskellige faner. Den første er selve projektfanen som vist ovenfor. Når en projektopgave er markeret er det muligt at tilgå de fire følgende faner, for at se det data der hører til valgte projektopgave.
”Filer” – er en liste af alle de filer som er afleveret til en opgave (MPG, XML, PDF, osv.). Det er her muligt, via et klik på tragten, at filtrere på hvilke slags filer man ønsker at se, eller søge på en del af filnavnet. I denne fane er det ligeledes muligt at downloade filerne via knappen ”Download” (flere filer kan vælges vha. shift/ctrl).
”Billeder” – hvis der er afleveret billeder til opgaven vil disse kunne ses på denne fane. Billederne vises som små ikoner, men hvis man klikker på dem med musen og derefter klikker ”enter”, så vises billedet i stort format.
”PDF” – hvis der er afleveret PDF-filer til opgaven vil disse kunne ses på denne fane.
”Video” – under denne fane er det muligt at se de filmfiler som er afleveret til opgaven. Filmfilerne er listet øverst og her kan der skiftes mellem dem, ligesom det er muligt at markere at filmen er ”KS’et”. Nedenfor listen med filmfiler ses de observationer som hører til den film som afspilles. Hvis der klikkes på en observation springer afspilleren frem til observationen.
Kortfunktion
Der er ligeledes muligt at se TV-inspektioner i en kortfunktion på EnviDans portal. For at komme retur fra TV-server til portalen skal der klikkes på ens navn i øverste højre hjørne og derefter ”tilbage til portalen”.
I rullegardinet i øverste højre hjørne vælges ”Afløb GIS”.
På kortet vises forsyningens ledningsnet (synkronisering af DANDAS-databasen). Her er det muligt at slå visning af ledninger, knuder, osv. til/fra samt vælge forskellige baggrundskort.
Der er i kortet muligt at få vist nogle stam-oplysninger om ledningen – dette gøres ved at klikke på det blå ”i” og herefter klikke på en ledning.
I menuen til højre kan der i rullegardinet, ud for ”ledninger”, vælges ”TV upload” hvorefter kortvisningen skifter, så ledninger uden påhæftet TV-inspektion bliver grå og ledninger med påhæftet TV-inspektion
bliver grønne. Herefter kan der klikkes på ”filmrullen” og derefter på ledningen, hvorefter TV-inspektionen afspilles i et nyt vindue (der skal muligvis gives adgang til at åbne en ny fane første gang man forsøger).
Filmfilen afspilles herefter på samme måde som ved tilgang via TV-serveren.